300km Brevet 2014

Tekst

Skrevet af Dan Dyfort Jønsson

Så blev næste brevet på 300km udført af Tonny Lund og Dan Dyfort Jønsson.

Det startede godt ved Rundforbi Stadion, temperaturen var lav, men humøret var højt. Det var her man skulle vælge det rigtige tøj, og da man jo tror på de kloge folk hos DMI, valgte de fleste tynde handsker med windstop, og en enkelt ikke at tage regnjakke med, hvilket i begge tilfælde viste sig at være en meget forkert beslutning.

Tåben, som valgte at køre uden regnjakke (klubbens formand) var også ramt af hoste og ondt i halsen, meldte ud fra starten at han ville ligge nede på bagperronen, i sygetransporten, hvis han skulle hele vejen med hjem.

Vi startede 37, som hurtigt blev til 11, De skiftedes pænt til at tage førringer, selv om man fra bagerste plads kunne se hvem der tit lavede snigeren, og hvem der virkelig tog deres tørn. Her kan jeg med stolthed fremhæve vores egen Tonny, som tog mange lange seje førringer, til nogen irritation i sygetransporten, for han skånede ikke de lidende på bagperronen. Men rart at se vi har sådan nogle stærke kræfter i klubben (tror sgu han også er faldet i gryden som barn).

Et sted mellem 50 og 100km begyndte det at regne, og moralen dalede et stykke, men det gjorde tempoet ikke. Vi blev våde, og dermed også handskerne, hvilket bevirkede at man til sidst ikke kunne mærke sine fingre, og gearskift fra lille til stor klinge til tider var næsten umuligt. Det var ikke så heldigt, for turen var meget kuperet.

Efter 230km måtte patienten give slip, og Tonny ofrede sig og trak formanden hen til næste kontrolpost 20km længere fremme. Vores Garmin fandt dog alternative veje, så da vi kom til sidste post, mødte vi 4 andre som også måtte opgive at følge med de hurtigste. Dem kørte vi de sidste kilometer sammen med, og kunne med glæde stige af cyklen, kolde og trætte, og være stolte over vores præstation. Jeg rystede så meget, at jeg var bange for at jeg havde fået parkinson

Vi havde en punktering hver, Tonny knækkede et eger, og han fik stærke smerter i det ene knæ 60 km. før mål.

Så mens Tonny sidder med benet oppe, render formanden rundt og lyder som en sæl. Men vi gjorde det til trods for de udfordringer vi mødte.