Mallorca 2013

Tekst

Skrevet af Dan Dyfort Jønsson

Så kom dagen endelig hvor vi skulle afsted til Mallorca. Vi skulle være i lufthavnen senest kl. 04:10, så vi var alle lidt klatøjede da vi mødtes. Efter vi havde fundet og trøstet hinanden fordi vi skulle så tidligt op, fandt vi et bord og indtog de dyre dråber kaffe og brød som kan købes i deres selvbetjenings café. Godt vi var i et toldfrit område, med de priser. Da vi alle havde underspillet vores form m.m., vandrede vi hen til flyveren, som lettede til tiden. Flyveturen gik planmæssigt uden lufthuller, og her var det bare stewardesserne der prøvede at få vores penge. Endelig kunne vi se Mallorca med de skønne bjerge, som lå badet i sol, og begejstringen steg i flyveren. Da vi ankom stod Stigs folk klar ved bussen, og vi kørte til hotellet. Det var et fantastisk flot hotel, med flotte værelser og udsigt ud over Middelhavet.

Cyklerne var ankommet, og efter vi havde indlogeret os på værelserne, og været til infomøde, sprang vi ned til cyklerne og klargjorde dem. Der var ingen guidet tur om søndagen, så vi havde aftalt at trille ud til "soldaterbakken" for at se om cyklerne og benene var indstillet rigtigt. Dem som var med for første gang var selvfølgelig lidt spændte og betænkelige over hvad der ventede dem, men det havde de absolut ingen grund til. Det blev til en lille tur på 27 km. med 660 højdemeter, men vi fik testet cykler og ben, og hierarkiet var ved at blive sat.

Mandag, tirsdag og onsdag fik vi kørt 280 km. med 2800 højdemeter. Alle tre dage var meget udfordrende, og selvom vi alle prøvede at holde drengerøven tilbage, poppede han frem igen og igen. Men det var også dejligt at stoppe op hver dag ved en cafè, bestille sandwich og cola, og nyde det i den dejlige sol, som vi havde hver dag. Det dejlige ved at tage på sådan en tur, er også at man giver den gas hele tiden. Men i løbet af ugen opdagede vi en ny bjergged i klubben, det var Helge. Han kæmpede op ad alle stigninger, og fik de fleste.

Torsdag var dagen hvor det store slag skulle kæmpes, vi skulle nemlig ud på "kongeetapen", 150 km. 2760 højdemeter. For første gang blev der kørt kontrolleret op ad Soller og Puig Major, alle sparede på deres kræfter til det store slag på Sa Calobra. Vi havde lagt mærke til at forrige års mester, Niels Hjort, havde kørt hele ugen og gemt sig, så vi regnede med at han havde gemt krudtet til slaget. Vi havde jo også set hvordan Helge fløj op over alle stigninger, så favoritterne var helt klart Calobra-mesteren Niels, Klub-mesteren Christian (som også havde vist stærke ben hele ugen) og så outsideren Helge som ikke havde lagt skjul på at han ville gå efter sejren. Ringo havde også vist sig at være stærk, og træningen hos X-trainer havde gjort gavn, for han kæmpede sejt hver gang det gik opad, så ham havde vi andre også placeret i top 4.

Vi trillede stærkt nedad, og det er en lige stor oplevelse hver gang man kører ned i hullet. Da vi alle var kommet ned, havde sundet os lidt, samlet tankerne og rettet fokus på ugen store højdepunkt, nemlig den eneste bjergkonkurrence der tæller, klikkede vi i pedalerne trillede frem til start. Per talte ned fra 5, og afsted vi fløj. Tre ryttere lagde sig straks i front, Niels, Christian og Helge. De øgede deres afstand til os andre stille og roligt, og de tre første placeringer var afsat. Vi andre kæmpede blot for æren, tiden og måske håneretten over dem som kom efter. Vi kæmpede alle op ad Calobra, og det var lige hårdt for alle, der var bare nogen der kunne køre lidt hurtigere end andre. Helge blev først på toppen efter 36 minutter, han havde brugt sig så meget, at han væltede af cyklen og to tyskere løftede hans ben og var ved at give ham hjertemassage og kunstigt åndedræt.......Han ville vinde, og han vandt....Flot kørt og tillykke. Som sagt er det kun førstepladsen der tæller, men her er de andre placeringer, hvis jeg husker rigtigt:

1. Helge

2. Niels

3. Christian

4. Dan

5. Henrik W.

6. Klaus

7. Ringo

8. Ole

9. Per

10 Henrik D.

11. Jesper.

Hvis jeg husker forkert, må I rette mig.

Da vi kom op til Appelsin-huset, sad vi og indtog en sandwich og pustede ud. Nu manglede vi kun 55 km. hjem, hvoraf de første 10 km. var let stigende, så her fik vi tømt de sidste kræfter.

Om fredagen kørte vi 95 km. med 1840 højdemeter, en dejlig tur langs kysten, hvor vi sad på en stor terrasse højt over vandet. Men den krævede stadig sin mand, fordi det også her gik opad, og drengene igen gav den gas.

Om aftenen besøgte vi som vanlig sidst på ugen den meget lille danske café, Rottehullet, hvor vi sagde pænt farvel og tak til hinanden. Der blev hygget, snakket, raflet og spillet skak.

Om lørdagen var der nogen der tog ud og cykle, andre tog til Palma, mens andre igen blot blev hjemme ved hotellet.

Hver eftermiddag efter cykling mødtes vi efter vi havde været i bad, drak en enkelt øl, og fortalte hinanden små røverhistorier. Nogle smed sig i havet, andre på stranden og andre igen i skyggen med en fadbamse. Om aftenen spiste vi alle ved samme borde, og derefter stod den på kaffe ude på den store terrasse.

Søndag skulle vi vende snuden hjemad mod Danmark, og jeg fornemmede på de fleste at de glædede sig til at komme hjem til familie m.m.

Det var en dejlig uge, hvor alle kom hinanden ved og hvor fællesskabet blev styrket. Kan kun anbefale andre til at tage med næste år, fordi alt fungerede til UG. Flinke guider, gode ruter og godt vejr oven i det hele.

Ialt: 525 km. & 9090 højdemeter

Tak for en dejlig tur til alle som deltog.

Vi ses til næste år!

Klik her for flerer billeder