Post Cup Motion 2010

Tekst

De(n) "gamle" kan endnu

Skrevet af Dan Jønsson

Ak, ja så sluttede sæsonen med ”Post Cup Motion” i Vordingborg. Klubben var repræsenteret med to halvgamle og heltrætte deltagere: Per Larsen & Dan Dyfort Jønsson.

Uret ringede alt for tidligt, det var bælgmørkt og selv fuglene var ikke kommet ud af fjerene, men for at starte i Vordingborg kl. 8:30, blev vi nødt til at klare den første forhindring, nemlig at komme ud af sengen.

Per kom og hentede mig (det er fandme klasse at have privatchauffør), og vi trillede af sted med en kop varm kaffe i hånden, mens vi lagde taktikken og peb lidt over vores brugte kadavere. Men vi glædede os også til at prøve et løb som de professionelle skulle køre lige efter os, for vi skulle nå at køre 4 omgange á ca. 20 km. inden det ”rigtige” løb startede. Det var en rute uden de store højdemeter, men vinden gjorde sit for at vi ikke skulle sidde og slappe for meget af.

På første omgang prøvede de ”hurtige” at sprænge feltet flere gange med at accelerere i tide og utide, og nogle prøvede også at stikke af, men da de fik vinden lige på tuden, gik charmen af forsøgene, eller også satte vores egen Per ”turboen” på og lukkede hullet. Der kom også et grimt styrt på første omgang, som vi med nød og næppe undgik, men det lavede et hul, så man blev nødt til at klemme ballerne sammen for at komme op igen.

På anden omgang fik Turbo Per defekt og måtte stå af, som han desværre har prøvet alt for mange gange i denne sæson. Vi må håbe han kan prøve en hel sæson hvor han ikke hele tiden er forfulgt af uheld.

Tredje omgang blev også ramt af et styrt, med de samme følger for os andre, som sidste styrt. Da vi kom til fjerde omgang startede løbet først rigtigt. Jeg havde hørt efter hvad de ”gamle” ryttere, Per og Ringo havde havde ytret i ny og næ, så jeg lå og fedtspillede hele løbet, til der var et par kilometer tilbage, så lagde jeg mig op i front (hvilket var en helt ny fornemmelse for mig) og lurede på de andre (følte mig lidt på udebane).

Da der var en kilometer tilbage begyndte de rigtigt at skrue op for charmen og jeg prøvede at følge med så godt jeg kunne. Jeg prustede og stønnede, så Per (mit private heppekor) ikke var i tvivl om hvor jeg var. Jeg kom ind som nr. 18, ca. 8 sec. efter nr. 3, så jeg var vildt stolt.

Bagefter stod vi og så på de professionelle, og blev lidt misundelige over at nu var ruten helt lukket med følgebiler og politi. Vi andre måtte en gang imellem håbe på at bilerne holdt tilbage, når vi kørte med fuld tryk over ubetinget vigepligt m.m.

Et dejligt løb pga. resultatet, men alligevel lidt for dårligt afviklet. Vi kørte 4 omgange, men blev kun registreret for 3. Aflevering af chip m.m., var en forvirret oplevelse, hvor Per ikke nåede at få sit depositum tilbage.

Nu glæder jeg mig til at sætte sommerraceren til side, efter klubmesterskabet, og finde havelågen frem til vinterens lunefulde og kolde vejr, og til de spændende events som ”X-Trainer Studio” har truet med i løbet af vinteren.