Sæsonafslutning 2013

Tekst

Skrevet af Dan Dyfort Jønsson

Så blev det tid til vores sæsonafslutning, som blev afviklet som forventet, i hyggeligt selskab, blandt ligestillede cykeltosser.

Da alle var ankommet, blev der serveret mad som var blevet tilberedt af Lenda Hjort. I køkkenet havde vi stor hjælp af Pia og Simone, som Lenda også havde sørget for. Vi siger tak for dejlig mad og service i køkkenet m.m.

Efter maden blev det tid til at formanden omtalte, i korte vendinger, sæsonen der nu gik på held.

Her startede han med at opremse de gode præstationer som klubbens medlemmer havde præsteret, og triste oplevelser som andre medlemmer havde oplevet:

Januar:

Niels Hjort og Dan Dyfort Jønsson gennemførte 8 timers maraton i X-Trainer Studio på kravet over 200 km.

Februar:

Her opnåede Torben Matthiassen en 2. plads og Klaus Mouritz en 4. plads til X-Trainer Cup.

Marts.

Her fik Niels Hjort guld i 5 km. sprint til DM i X-Trainer Studio, og vores guldfire, Niels Hjort, Torben Matthiassen, Christian Jørgensen og Jacob Nielsen, snuppede også guld.

April.

Her tog over 20 medlemmer afsted til Mallorca, hvor vi havde en fantastisk tur, men også opdagede en ny bjergkonge, Helge Holm-Larsen, som blev hædret nede i sydens varme.

Over sommeren blev der afviklet Bella Skiltecup, hvor to af vores medlemmer også høstede en flot førsteplads. Thomas Schou og Philip Noel Larsen vandt henholdsvis 5 og 6 afdeling i gruppe 4.

25 August:

Her fik vi en ny rekord i klubben, nemlig at kunne tilmelde 1 kvindehold og 4 herrehold til Roskilde Holdmatch. Vi havde en fantastisk dag, hvor alle vandt.........en god oplevelse.

På den triste konto indkasserede flere af klubbens medlemmer nogle grimme uheld med skader til følge. Det startede med Mikael Lund til Bramsnæsløbet der styrtede og brækkede sit kraveben, så var det Hanne-Panduro-Hess der styrtede i 2 afdeling til Bella Skiltecup, hvor hun ud over de fysiske skader også fik en slem hjernerystelse, som hun desværre stadig har mén af. Så var det en hyggelig træningstur der sluttede brat med en traktor der overraskede gruppen og flere måtte i asfalten. Her brækkede Peter Kristiansen og Ole Wengel deres kraveben, og Sanne Jensen kom alvorligt til skade med 5 brækkede ribben, punkteret lunge og brækket skamben, også hun er stadig mærket af ulykken. Flere af de andre medlemmer, var stadig rystede flere uger efter over den uhyggelige oplevelse. Men gudskelov går det fremad og alle er startet så langsomt med at træne igen.

Efter alt den ulykke kommer vi til vores klubmesterskab, som blev afviklet ude på Flyvestation Værløse, og var en stor succes. Det bør måske nævnes at her var udstyr fra en gammel cykel på over 20 år, til en enkeltstartscykel til ca. 50.000 kr, og nogle havde lejet supercykel og flere havde dråbehjelm.

Vores klubmester på herresiden mødte op med sin gamle enkeltstartscykel på over 20 år, og inden start punkterede han og måtte sætte sit reservehjul på, hvor dækket var ca. 27 år gammelt, med det resultat at han ikke turde pumpe det for hårdt. Han havde næsten lige meldt sig ind i klubben, og havde derfor ikke fået sin klubtrøje endnu, og flere af os kendte hverken ham eller niveau. Senere erfarede vi at vi havde fået Peter "Bomstærk" Hansen ind i klubben, og han gav resten af klubbens medlemmer baghjul i den grad og på den gamle cykel, at vi blot må konstatere det stadig er i benene hemmeligheden ligger for succes.

På damesiden var det Mette Thorning der flot cyklede sig til sejren.

Inden vi kom til afviklingen af medajler og pokaler til klubmesterskabet, skulle vi først hædre vores tre førstepladser: Niels Hjort, Thomas Schou og Philip Noel Larsen. Fordi vores gavmilde hovedsponsor Niels Garde - Webcreative, udskriver nemlig en check på 1.000 kr for hver førsteplads som klubbens medlemmer får til cykelløb. Dermed fik klubben 3.000 kr i præmiepenge, som vi siger mange tak for til både ryttere og Niels Garde. De tre vindere fik både medaljer og vin for deres flotte præstation.

Så blev der uddelt medaljer til alle der cyklede stærkt nok indenfor DCU-kravene.

Det blev til:

Efter uddeling af diverse medaljer og pokaler, blev der sat kaffe på bordet. Vi havde glemt noget til kaffen, men igen må vi konstatere det er nogle fantastiske medlemmer der er i denne klub, for her kom Tonny med en dejlig kage, han havde lavet i sidste øjeblik efter formanden havde siddet og tudet i telefonen, og forklaret at kaffe ikke smager så godt, hvis der ikke også er kage til. Tak for din hurtige redningsaktion.

Efter yderligere nogle hyggelige timer, sluttede festen lidt sent, med at rydde op og efterlade Annexgården i samme stand som da vi kom. Her må der igen rettes en stor tak, og det er til alle dem der hjalp med dette.

Og til sidst en tak til alle som var med til at få denne dag, til at blive den gode og festlige oplevelse det blev.

Vi glæder os allerede til Julefesten.

PS:

Vi kan lige nå at nævne Løvfaldsløbet hvor krigerne igen gjorde klubben ære. Det blev til 2.plads til Jesper Petersen, 3.plads til Mikael Lund og 4.plads til Helge Holm-Larsen. Godt kæmpet, ædle krigere fra Furesø CM.

Billeder klik her